søndag 05.12 - 2010
Åbent hus og juleorgie galore!
Live-musik, yoga og julehygge!
kl. 14:00
Vegansk juleorgie galore!
Al den juleguf, man som veganer går glip af resten af
måneden, når mormors æbleskiver ikke er veganske
eller pebernødderne til julemarkedet er fulde af animalsk
mælk.
Drop juleafholdenheden og få tanket op på juleguf. Al
den ris á la mande, æbleskiver, pebernødder,
brunkager, gløgg og konfekt, I kan spise for 20 kr.
Kl. 14.30 er der optræden ved en gruppe studerende fra
musikkonservatoriet, der vil bidrage til julestemningen med ny og
gammel musik. Vi glæder os til at præsentere et par
små, søde solostykker for jer.
Og som altid er der selvfølgelig yoga (også kl. 15)
i Svederen (på anden sal i annekset).
Det annoncerede oplæg kl. 15 om lokal organisering er
desværre aflyst. Det kommer igen ved anden lejlighed.
Hvis du har lyst til at lære at lave juleguf vegansk,
så kom og hjælp til - vi er i huset fra ca 9.30. Hvis
du ved hvordan man lavet veganske klejner eller andet, der ikke er
nævnt, så kom og lær os andre det!