søndag 29.05 - 2011
Studiekreds i Anarkismens ABC
kl. 15:30
BogMaskinen og Libertære Socialister
København indbyder alle interesserede til at
deltage i en studiekreds i ANARKISMENS ABC af Alexander Berkman,
der netop ved årsskiftet udkom i en ny dansk
udgave.
ANARKISMENS ABC er en af de bedst skrevne
og mest tilgængelige indføringer i anarkismens
tankeverden og er på trods af sine år på bagen
stadig aktuel. Da vi gerne vil bidrage til også den mere
overordnede politiske diskussion på den antiparlamentariske
venstrefløj i København, indbyder vi nu til en
studiekreds, hvor vi kommer rundt omkring en række klassiske
diskussioner: Hvad er anarkisme? Er anarkisme mulig? Er
anarkisme vold? Hvorfor revolution?
I studiekredsen læser vi et par kapitler til hver gang vi
mødes og skiftes så til at holde oplæg og
diskutere de emner, som kapitlerne behandler. Alle er velkomne, og
bogen kan både læses online og
købes for 60 kr. i bogcaféen, hvor studiekredsen
holdes.
Til første gang gennemgår vi kapitel A og B, men de
er korte og man behøver ikke at have læst dem på
forhånd. Hvis man vil, kan man læse dem online.
Hvis du synes, dette lyder spændende, så duk op
første gang søndag d. 29/5 kl.
15.30 i BogMaskinen, Ungdomshuset, Dortheavej 61
(2400 KBH NV). Vel mødt!
