mandag 07.03 - 2011
Infomøde om tur til Lübeck
kl. 18:00
Lørdag den 26. marts vil tyske nynazister fra NPD og de
frie kammeratskabsgrupper igen forsøge at marchere i den
nordtyske by Lübeck. Sidste år lykkedes det, for
første gang, at forhindre de nazistiske mindesmarcher i
Dresden og Lübeck. I år er succésen i Dresden
allerede gentaget - nu er turen kommet til Lübeck.
Lige som til Dresden er der i år også arrangeret
busser fra både København og Århus til
Lübeck. De sidste detaljer omkring Århus-bussen er ikke
klarlagt, men der kommer naturligvis information her på siden
så snart det er på plads.
Det er Antifascistisk Aktion (AFA), der står for den
københavnske bus. Prisen bliver 150,- kroner, og der bliver
afgang (meget) tidligt lørdag morgen. Der er
informationsmøde om turen (inkl. tilmelding) mandag den 7.
marts klokken 18.00 i Ungdomshuset på Dortheavej 61.