lørdag 14.07 - 2012
Gratis Yoga-workshop: Shine like the Sun
kl. 15:00
Lørdag d. 14. juli afholdes der yoga-workshop i
Ungdomshuset. Arrangementet sker i samarbejde med Kristine fra
Moving Mind, som er uddannet yoga-instruktør fra Hamsa Yoga
Studio i København, og vil foregå i det lokale der
kaldes for Svederen. Svederen ligger på 1. salen i annexet i Ungdomshuset, og er et stort
lyst lokale, som oprindeligt er bygget til at lave sport i, og har
derfor et affjedrende trægulv som er lækkert at lave
yoga på.
Arrangementet starter kl. 15., hvor der først vil
være mulighed for at klæde om og at hilse på
hinanden. Herefter tager Kristine over, og vil guide både
øvede og nybegyndere igennem en sjov dag med yoga, som vil
have karakter af workshops med fokus på samarbejde, styrke og
sved - og udfordring af egne grænser på en fed
måde i trygge rammer. Temaet for workshoppen er "shine like
the sun", og vil indeholde en masse strålende,
hjerteåbende yogastillinger og
partnerøvelser.
Efterfølgende vil der blive serveret et lækkert
yoga-inspireret aftensmåltid i caféen. Måltiden
kan nydes i Bogcaféen, hvor vi vil vise en film om
yoga.
Yoga-workshoppen er gratis og kræver ingen tilmelding.
Aftensmaden kræver til gengæld tilmelding, og du
tilmelder dig ved at sende en mail til Mette Morgenstjerne. Maden
koster 25 kr., som betales ved ankomst. Der vil endvidere
være mulighed for at købe drikkevarer, og Moving Mind
vil tage nogle lækre yoga-tasker og muleposer med til
salg.
https://www.facebook.com/MetteMorgenstjerneCPH
Program:
15.00-17.30: Yoga-workshop (Svederen)
17.30: Aftensmad (Caféen)
18.00-20.00: Yoga-film (Bogcaféen)
Alle aldre, former, farver, køn osv. er meget velkomne - om
du aldrig har dyrket yoga før eller om du er en erfaren
yogi.
Medbring gerne egen yoga-måtte hvis du har, og tag
behageligt tøj med til at lave yoga i. Undlad helst at spise
et par timer før, det er rarest ikke at have maven fuld
når man dyrker yoga, og tag gerne en flaske vand og et
håndklæde med til svedige hænder og
fødder.
Vi glæder os til at se jer!
https://www.facebook.com/MovingMindYoga