torsdag 29.03 - 2012
Opstartsmøde for antispeciesistisk dyreretsforening
kl. 20:30
Opstartsmøde for ny
antispeciesistisk dyreretsforening i
København!
Vi er mange i
København, der mener at kampen for dyrs rettigheder og
udbredelse af veganisme og antispeciesisme længe har
været underprioriteret i forhold til kampen imod andre
undertrykkelsesformer.
Derfor er vi
nogle stykker, der er gået i gang med at arbejde på et
grundlag til en ny forening, der tager dyrs rettigheder alvorligt,
og vi vil meget gerne have så mange folk som muligt til at
engagere sig i projektet! Nedenfor kan du læse et udkast til
et manifest for gruppen og få en ide om, hvad vores visioner
er:
Go Vegan er en
nystartet dyrerettighedsforening, der har som hovedformål at
afskaffe al udnyttelse af alle dyr. Vi arbejder ikke for
forbedringer af dyrenes velfærd i industrien, men udelukkende
for total afskaffelse, da brug af dyr som menneskelige
produktionsmidler altid vil indebære overgreb og
undertrykkelse - økologisk eller ej. Vores forening er
baseret på et antispeciesistisk grundlag, som betyder, at vi
er imod diskrimination på baggrund af art, ligesom vi er imod
alle andre former for diskrimination - racisme, sexisme,
heterosexisme, speciesisme - det hele er undertrykkelse og
uretfærdighed. Vi anser evnen til at føle og sanse som
det eneste relevante kriterie for moralsk hensyntagen - derfor
tæller dyr med, men ikke planter. Vi er imod
enkeltsagskampagner, som pels, buræg, foie gras og
hvalfangst, idet de fremstiller nogle dyrearter som værende
mere værdifulde end andre og nogle former for udnyttelse som
værende værre end andre. Vi anser veganisme som den
praktiske konsekvens af antispeciesisme, da det er den eneste
levevis, hvor du ikke sætter egne præferencer over
andre dyrs liv. Vi vil gennem kreativ, ikke-voldelig aktivisme
udbrede veganisme og antispeciesisme.
Så
duk op i bogcafeen i Ungdomshuset torsdag d. 29. marts kl. 20.30 -
lige efter vegansk folkekøkken - og vær med til at
kickstarte Københavns nye progressive
dyrerettighedsforening!