Dortheavej 61 ændrer navn
7. september 2010
Da vi fik tilkæmpet os huset på Dortheavej 61, var det
en kæmpe
forløsning, men også afslutningen på en
turbulent tid.
Vi var, og er, stadig meget vrede over hvordan tiden
på Jagtvej 69 sluttede - men vi,
der indtog Dortheavej 61, ønskede at starte på en
frisk.
Som en overgang til noget nyt tog huset i en periode
navnet
"Overdrevet", hvilket nu er blevet ændret til:
"Ungdomshuset Dortheavej 61".
Huset på Dortheavej rummer endnu ikke den samme historie
som det gamle
hus på Jagtvej gjorde, men der er kommet mange og nye
kræfter til, som
er med til at skabe et nyt Ungdomshus i Nordvest.
Vi benægter ikke vores fortid - den er vores styrke. Vi
har fået en ny
adresse og er efterhånden faldet til i København
Nordvest. Men vi er
stadig Ungdomshuset, og vores værdier er de samme som de var
i
Arbejdernes Forsamlingshus på Jagtvej 69. Det mener vi
bliver
signaleret bedst gennem dette navn.
"Men der er stadig brug for ungdomshuse og fristeder - alle
steder.
Mere end nogensinde!", udtaler Søren fra Ungdomshuset
Pressegruppe, og
fortsætter: "Derfor mener vi at det er vigtigt at
understrege, at der
ikke nødvendigvis kun skal findes ét, men mange
ungdomshuse. Intet
ville glæde os mere end at se brugerstyrede fristeder og
ungdomshuse
skyde op overalt i København og resten af Danmark!"
Kampen fortsætter, og med folkekøkken, de fedeste
fester,
kreaværksted, øvelokaler, bogcafé, yoga og
meget meget mere går vi en
lys fremtid i møde!
Og hvis nogen skulle tvivle:
Vi har stadig ikke glemt Jagtvej 69 - stol på det!
INTEN GLEMT, INTET TILGIVET!
- Ungdomshusets pressegruppe, 6/9 2010